Rudolf Steiner Skolen i Nordsjælland

[06-05-2005]

Grundlaget for pædagogikken er udformet af Rudolf Steiner i forbindelse med hans ledelse af Waldorfskolen i Stuttgart fra 1919.
Steinerpædagogikken anskuer børnenes udvikling i perioder af ca. 7 års varighed og opdrager børnene forskelligt alt efter, hvilken 7-års periode de befinder sig i.

0 - 7 år: Efterligning
De første syv år af sit liv udvikler barnet sig primært ved at efterligne sine omgivelser, ved at gøre det samme som mor og far, søskende osv.
Viljen og trangen til legemlig aktivitet er meget stor i den alder, og barnets sjælelige vækst er helt knyttet til denne.
Pædagogikken i vores Rudolf Steiner børnehave giver disse kræfter i barnet optimale betingelser. I børnehaven lader vi først og fremmest børnene være legebørn.
Vi omgiver dem med naturmaterialer såsom træ, kogler, metal, uld, bomuld, silke og lignende.
Vi lader dem opleve en masse gennem forskellige årstidsfester. Det giver ægte oplevelser for de vågnende sanser.
Vi fortæller remseeventyr, der imødekommer barnets trang til rytme og gentagelse, og folkeeventyr, der giver næring til den vågnende fantasi.
Vi lader børnene være omgivet af voksne, der foretager sig naturlige handlinger, der kan efterlignes: Madlavning, syning, reparation af legetøj, havearbejde m.m. Også den daglige sangleg foregår ved efterligning. 

7 - 14 år: Billedrigdom, kærlig autoritet
l skolealderen før puberteten vågner andre kræfter i barnet, som er af en mere forestillings- og følelsesmæssig karakter. Denne udvikling imødekommes pædagogisk ved en undervisning, der altid tilstræbes at være billedrig og stemningsfuld, og som især i de yngre klasser ikke bør blive abstrakt og intellektuel.
I denne periode er læreren et forbillede for barnet.
Læreren må lære at forstå den verden, børnene befinder sig i og kun langsomt og i overensstemmelse med deres udvikling føre dem i retning af den måde at forstå verden på, de voksne har.

14 - 21 år: Årsag og virkning, selvstændig dømmekraft
I den tredie syvårsperiode er eleverne ved at være klar til at tage dette skridt. Nu kan læreren for alvor forvente en forståelse for årsag og virkning, og en tænkning der bevæger sig ud over det konkrete.
I denne sidste periode i Steinerskolen må læreren møde det unge menneske med en stor og detaljeret viden om det fag, han eller hun underviser i. Derfor anvendes faglærere i større og større udstrækning, efterhånden som de unge bliver ældre.

[06-05-2005]

Rudolf Steiner
Rudolf Steiner (1861 - 1925) var filosof og videnskabsmand, født i Kraljevec ved den Østrig-Ungarske grænse som søn af en jernbanefunktionær ved den østrigske sydbane.
I hans filosofiske skrifter er især spørgsmålet om menneskets frihed og det enkelte menneskes udviklingsmuligheder grundigt behandlet, hvilket kan ses som et væsentligt fundament for Steinerskolernes virksomhed.
Rudolf Steiner fremlagde gennem flere tusinde foredrag et omfattende helhedssyn på mennesket, naturen og kosmos - et helhedssyn, som benævnes Antroposofi (græsk: kundskab om mennesket).
Eleverne undervises ikke i antroposofi, men de pædagogiske metoder finder  inspiration heri.
Rudolf Steiner har givet impulser til videreudvikling af mange vigtige områder, f. eks. kunst, arkitektur, biodynamisk landbrug, medicin, samfundsliv, pædagogik og helsepædagogik (pædagogik for udviklingshæmmede).
Desuden har han udviklet eurytmien, som er en bevægelseskunst.
Den første Steinerskole blev grundlagt i 1919 i Stuttgart i Tyskland, oprindeligt som en skole for børn af arbejdere og funktionærer ved Waldorf-Astoria Cigaretfabrikken. Derfor kaldes Steinerskolerne også mange steder for Waldorfskoler.
Sammen med lærerne ved denne skole udviklede Rudolf Steiner mange af de undervisningsmetoder og -principper, som siden er videreført og videreudviklet på Steinerskoler over hele verden.
I dag findes der Steinerskoler i alle verdensdele - ca. 870 i alt, med over 170.000 elever.  17 af skolerne findes i Danmark.

[06-05-2005]

Pædagogikken er tilpasset børnenes udviklingstrin.
Eleverne fremstiller selv deres lærebøger ud fra den levende undervisning, som på den ene side følger en læreplan, og på den anden side løbende tilpasses den enkelte klasse og det enkelte barns behov.
Men pædagogikken er videreudviklet, så den passer til vores tid. Eleverne er aktive deltagere i læreprocessen. Derfor bruges ingen standardiserede lærebogssystemer.
Indholdet af læreplanen er tilrettelagt således, at eleverne får kundskab om, og kan indleve sig i det, som de udfra deres aldersmæssige udvikling har behov for.

Kunst i undervisningen
Tegning, malning, modellering, musik osv. er integrerede dele af Steinerskolens undervisning. Dette sker ikke for at gøre eleverne til "kunstnere", men for at levendegøre og intensivere selve undervisningen og tilegnelsen af stoffet.
Skuespil er velegnede elementer i både dansk, sprog- og historieundervisningen, samtidig med at det styrker elevernes selvtillid at optræde på en scene for kammerater og forældre.
Tegning styrker iagttagelsen, som er et vigtigt element i botanik, zoologi, geografi osv.
Musik udvikler den sociale fornemmelse, når man sammen skal øve i kor eller orkester.
Det er et ideal for læreren at gøre selve undervisningen kunstnerisk, så den enkelte time kan fremstå som en helhed.
At vi på Rudolf Steiner Skolen lægger meget vægt på både det kunstnerisk/kreative og det sociale/mellemmenneskelige, der jo har svære kår i det moderne samfund, betyder derfor ikke, at vi lægger mindre vægt på naturvidenskabelige fag eller færdigheder som regning, skrivning og læsning - tværtimod!
Et fag som matematik hører til blandt Steinerskolens vigtigste fag. Gennem det fantastiske område af lovmæssigheder, som matematikken dækker, får eleverne mulighed for at lære at tænke klart - en umådelig vigtig evne at tilegne sig!

Musik og sang
Hver morgen synger vi morgensang, og fra 1.klasse spiller vi på fløjte. De første skoleår, spilles der på den pentatone fløjte. Senere kommer sopran fløjter til.
Fra 3. klasse spilles blokfløjte og violin, og fra 5. klasse vælger eleverne det orkesterinstrument, de fremover vil koncentrere sig om.
Gennem nodelære og beherskelse af et instrument kan eleven senere indtage sin plads i skolens symfoniorkester.

Ingen karakterer - men vidnesbyrd i stedet
Læreplanen er indrettet efter barnets og den unges udvikling, og der gives ingen karakterer, ligesom der heller ikke afholdes eksamen. For hvad siger resultatet af en tilfældig eksamensdag, mod tusinder af skoledage om en elevs flid, evner og muligheder?
I stedet lægger vi vægt på en meget tæt kontakt mellem skole og hjem. Hvert år tilbydes forældrene et besøg af klasselæreren, og her bruges en aften til at tale om barnet. Dertil kommer forældremøder og konsultation to gange årligt.
Hvert andet år i grundskolen og hvert år i overskolen får eleven et omfattende vidnesbyrd, som er en udtalelse der beskriver elevens situation på skolen, både fagligt, socialt og udviklingsmæssigt.
Efter 12. klasse, er vidnesbyrdet særligt fyldigt, og vil kunne anvendes af eleverne i forbindelse med ansøgning om arbejde, elevplads eller videregående uddannelse.

Elevernes egne lærebøger

Eleverne skriver og illustrerer deres egne lærebøger. Ud over romaner, digtsamlinger, ordbøger og lignende, som indgår i undervisningen, og de bøger eller hæfter eleverne selv skriver og illustrerer til hvert fag, har de ingen lærebøger.

Eleverne i de små klasser lærer ved at efterligne. Derfor skriver og tegner de af efter tavlen. De større elever resumerer det de har lært, og skriver eller tegner det selv ind i arbejdshæftet. På den måde får alle deres helt egen lærebog, som med ord og illustrationer rummer essensen af det, de har lært.

Således får eleverne et meget personligt forhold til arbejdshæfterne og deres faglige viden, og det er i sig selv en vigtig kvalitet.

Samtidig opøver de gennem arbejdet med hæftet en arbejdsmetode, -disciplin eller -stil som kommer dem til nytte senere i livet: De lærer at lytte aktivt og at holde fast ved sammenhængen og de vigtige enkeltinformationer, og de lærer selvstændigt at formidle et stort og svært stof.

Enhver - både nuværende forældre på skolen - men bestemt også kommende forældre og øvrige med interesse for Rudolf Steiner Skolen - er meget velkommen til  arrange-menterne. Kontakt skolens kontor (gerne pr. E-mail) umiddelbart inden arrangementet mht. evt. programændring/tidspunkt.

Der er mulighed for at optage børne i børnehaven, børnehaveklassen og 1. klasse i skoleåret 2010/11.
Opskrivning på venteliste bhv.kl.  skoleåret 2011/12 og derefter bør ske nu!
Kontakt kontoret tlf. 49139687 kl.9-10
eller e-mail: kontor@steinerskolen-kvistgaard.dk

SFO tilkaldevikar
åben 10.00-16.00
ring 49 13 86 14
Lærer-tilkaldevikarer:
Vi hører altid gerne fra personer, som er interesseret i læn-gerevarende vikariater eller i at blive en del af skolens tilkalde-vikarkorps.
E-mail: kontor@steinerskolen-kvistgaard.dk

Første skoledag skoleåret 2010/11:
Bhv.kl. + 2.–12. kl.:
torsdag 12. august 2010 - kl. 8.00
Nye 1. kl.:
fredag 13. august 2010 - kl. 10.00

Årskalender opdatere 11. august 2010 skoleår 2010/11
--> læses her!